mandag den 20. september 2010

Grøntsagsfrikadeller

500 g hakket kød - fx kylling, kalkun eller kalv og flæsk
500 g grøntsager - fx squash, løg og gulerødder
2 fed hvidløg
En håndfuld persille
Et par soltørrede tomater
2 små æg
3 spsk mel
2 spsk soya
2 spsk grønt krydderi - fx timian, oregano og/eller basilikum
1 spsk stærkt krydderi - fx karry, peber og/eller paprika

Skær grøntsagerne i mindre stykker og blend dem sammen med persille, soltørrede tomater og hvidløg. Blend til fine stykker, ikke mos. Rør sammen med resten af ingredienserne. Tilsæt lidt mælk, hvis farsen er for tør.

Steg frikadellerne på en pande, som penslet med ganske lidt olie. Kan også bages i ovnen, men de bliver bedst på panden.

Gode til madpakke, fx med et par skiver rugbrød smurt med flødeost samt cocktailtomater og agurk til.

Velegnet til frysning. Læg madpapir i mellem frikadellerne, så de kan tages op en ad gangen. Så kan de nå at tø op i skoletasken, selvom du først har husket at tage dem op om morgenen.

Man kan sagtens bruge meget mere krydderi, hvidløg og persille. Man kan også tilføje spidskommen, koriander, garam masala og lidt kanel, så får man mellemøstagtige frikadeller.

Tak til Tinne Lund for inspirationen til persille og soltørrede tomater i blenderen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar